Rolex' Historie
Rolex fra 1910 til nu

1910 udviklede Rolex et ur, der var lille nok til at blive båret om
håndleddet, og derved blev det traditionelle lommeur til en museumsgenstand. Det var nok
lille, men præcist nok til i 1914 af Londons Kew Observatory at blive certificeret til en
præcision svarende til den, der normalt kun tildeltes skibskronometre.
Denne begivenhed markerede den virkelige etablering af
et internationalt ry for Rolex. Lige siden er dets ry og prestige vokset, så i dag er
uret blevet symbolet på menneskers succes og formåen inden for sport, opdagelsesrejser,
kunst og offentligt liv.
1926 skabtes Rolex Oyster, verdens
første vandtætte ur. Lige siden er dets ry stadig vokset overalt i verden.
Uret har klaret de hårdeste strabadser - lige fra
havets dybder til toppen af Mount Everest og fra frostgraderne i Antarktis til de
brændende høje temperaturer i Sahara. Førende sportsfolk sætter pris på dets
robusthed, opdagelsesrejsende på dets pålidelighed og kendte verdenskunstnere
værdsætter dets elegance.
Blot et blik på Rolex Oyster med dets praktisk taget
ridsefri safirglas og nedskruelige optrækskrone bestyrker dets enestående ry. Både i
kraft af ideen bag og udførelsen er det et ekstremt robust mesterstykke i miniature.
Detaljeret Historie og billeder fås
ved at vælge en begivenhed ude til venstre.
Tilbage til Hovedsiden |